Event Managers søges
URGE ER TILBAGE – OG NU RYKKER VI UD I DEN VIRKELIGE VERDEN!
Vi søger Event Managers med energi, smil og kærlighed til 90’erne og citrus.
Urge er officielt tilbage i Danmark – og det går stærkt. Vores første to drops på urgen.dk blev revet væk. Det første solgte ud på bare 58 minutter. Det næste? Lidt over en time.
Nu er vi klar til at tage næste skridt: at bringe Urge direkte ud i landet – til events, festivaler, markeder og steder, hvor folk samles og savner en kold smag af nostalgi.
Derfor søger vi event managers til vores team, som kan være frontfigurer ude i felten. Du bliver en del af et projekt, der kombinerer kult, fællesskab og citrus – og du skal være med til at give folk følelsen af slut-90’er/start-00’er i fysisk form.
Hvem er du?
-
Du har erfaring med events, festivaler eller salgsaktiviteter (eller bare kæmpe gåpåmod og selvtillid)
-
Du elsker at snakke med mennesker og skabe god stemning
-
Du kan tage ansvar og planlægge selv – og du trives i et fleksibelt setup
-
Du har kørekort og kan lide at være på farten
Hvad tilbyder vi?
-
En fleksibel arbejdsplads med base i hele landet
-
Adgang til Urge-merch, bil og udstyr
-
Mulighed for at forme, udvikle og præge et hurtigt voksende kultprojekt
-
Rejseaktiviteter og oplevelser i hele Danmark – og måske også udlandet senere
🎉 Er I to venner eller veninder, der gerne vil lave det sammen? Så søg som duo – vi elsker god energi på tur!
Du kommer ikke til at sidde stille – det her job er for dig, der vil stå med folk, mærke stemningen og sprede Urge-viben.
Klar til at være med?
Send en ansøgning – og meget gerne en video, så vi kan mærke din energi, drive og personlighed.
Vi glæder os til at høre fra dig.
📩 Ansøgninger sendes til support@urgen.dk
📍 Læs mere om os på urgen.dk
📲 Følg rejsen på Instagram: @urgendk